TYPO3 er baseret på sideskabeloner, dvs. forud definerede layouts. Man kan lave lige så mange layouts man har behov for. TYPO3 sørger så for at indsætte logoer, menuer og andre statiske elementer i skabelonen. Redaktører skal kun koncentrere sig om at skrive selve indholdet og derfor er TYPO3 et godt valg, da man hurtigt kommer i gang med at producere sider og indhold.
Prøv det ved at logge ind i TYP3 på dette demo website.
Der er grundlæggende to teknologier til opsætning af skabeloner og til overordnede redigering af sider i TYPO3:
I traditionel sideredigering er der fire redigerbare kolonner. Det har været den væsenligste metode indtil 2004. Begrænsningen ved denne teknik er primært, at man kun har fire redigerbare områder til rådighed, hvilke hurtigt kan blive en begrænsning for hvor komplekst et website kan designes. Eksempelvis kommer dette ofte til udtryk i begrænsede muligheder for design af forsider.
TemplaVoila er en ny og mere fleksibel redigeringsform, der giver mulighed for mere avancerede sideskabeloner. TemplaVoila er fremtidens sideredigeringsform og Linkfactory har anvendt den siden den kom frem i midten af 2004. Teknologien er nu fuldt ud integreret i systemet og giver mulighed for hurtigt at oprette mange forskellige sideskabeloner, der opfylder kravene til moderne, komplekst webdesign.
Derudover tilbyder TemplaVoila en mere fleksibel, intuitiv og brugervenlig redigering, til stor fordel for den enkelte redaktør.
TemplaVoila giver også mulighed for at oprette såkaldte Flexible Content Elements, eller fleksible indholds elementer. Det er små mini-skabeloner, der fastlægger udseende og struktur af specifikt indhold og som kan sættes ind på siderne så tit man vil. Derved opnår man altid det samme udseende og layout på indholdet. For redaktøren betyder det, at de ikke skal koncentrere sig om placering og udseende af indholdet, da skabelonen sørger for dette.